Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner indgår rammeaftale

Rammeaftalen er indgået med IT-Forsyningen, som er sammenlægning af Ballerup, Egedal og Furesø Kommuners IT-drift og -support. Aftalen giver alle institutioner og afdelinger i de tre kommuner adgang til Gruppe-SMS.dk og Computopic’s SMS-Gateway. I forvejen er Furesø Bibliotek glade brugere af systemet og med aftalen vil alle kommunernes afdelinger nu få let adgang til kommunikation med både borgerne og ansatte. Alle ansatte vil fremover blive adviseret via SMS ved nedbrud og opdateringer af kommunernes fagsystemer. De ansatte får ligeledes mulighed for at advisere borgere om kommende møder og arrangementer via Gruppe-SMS.dk eller direkte via Outlook-kalenderen. SMS-løsningen skal også integreres direkte i kommunernes mange forskellige fagsystemer, blandt andet på bibliotekerne og i tandplejen.

Gruppe-SMS.dk er et webbaseret administrationsværktøj til udsendelse af SMS-beskeder. Ved hjælp af en nem og overskuelig brugerflade, kan man administrere grupper og brugere. Gruppe-SMS.dk er hierarkisk opbygget, hvilket sikrer overskuelighed i større organisationer og giver mulighed for administration på forskellige niveauer. Ved hjælp af 2-vejs-kommunikation kan brugere selv til- og afmelde sig grupper, deltage i konkurrencer, sende feedback og meget mere.

Mange hilsener, Computopic

da_DKDansk