RCS – Den nye SMS er på vej

RCS besked

I løbet af 2020 forventer vi, at alle teleselskaber og mobilproducenter er klar med en ny version af SMS’en. Computopic er med helt fremme og parat til at teste RCS. Vi er i øvrigt også klar med en service, der sender en almindelig SMS ud, hvis en bruger ikke kan modtage en RCS.

I modsætning til en SMS, giver RCS mulighed for at sende store mængder af data. Det betyder, at biblioteket via vores RCS-Gateway kan sende billeder og videoer til brugerne, præcis som en SMS. Men hvor SMS’en i dag kun kan sende tekst og links, så kan en RCS indeholde knapper, man kan trykke på for at forny, afvise eller reservere materiale. Man kan også sende invitationer ud via RCS, hvor brugerne kan tilmelde sig et arrangement direkte ved at trykke i selve beskeden.
I mange tilfælde vil man kunne erstatte både App og SMS’er.

Kort sagt kan man forestille sig, at man sender en besked, der i virkeligheden er et lille website, men hvor brugerne ikke behøver at klikke sig videre for at besvare et spørgsmål. Lige så snart alle mobilproducenter og teleselskaber er klar, så  lancerer vi vores nye RCS-Gateway.

Mange har spurgt om SMS’en ikke er forældet og svaret må være, at teknologien heldigvis er så udbredt og standardiseret, at den er understøttet på alle fronter. Når RCS’en kommer på markedet vil den formentlig få samme status og har dermed mulighed for at slå igennem, da den virker på alle nyere telefoner. Som med SMS’en kræver det en gateway-aftale og den følger med det samarbejde, vi i dag har med bibliotekerne.


Hvad er en RCS-besked?

RCS står for Rich Communication Service og forventes klar i løbet af 2019, men mange aftaler skal indgås inden da. En RCS sendes via det mobile netværk og kræver ikke adgang til GSM-netværket. Computopic er klar med en service, der sender en almindelig SMS ud, hvis en bruger ikke kan modtage en RCS-besked.

Læs mere om RCS her.


Mange gode hilsner,
Computopic

en_GBEnglish (UK)